Sådan skifter du mobilselskab

Der er rigtig mange mobilselskaber i Danmark, og derfor er det også meget naturligt, at man skifter selskab jævnligt. Selvom mange falder over et godt tilbud fra et andet selskab, frygter de processen ved at skifte selskab. Det er dog slet ikke så besværligt at skifte selskab som mange tror. Her i guiden fortæller vi dig, hvordan du gør.

Skal jeg beholde mit nummer?

Det er nemt at få flyttet sit nummer mellem mobilselskaber. Det er som regel en mulighed du har, når du bestiller dit nye mobilabonnement. De fleste vil gerne have sit nummer med, da det er besværligt at skifte nummer.

Har jeg binding i mit abonnement?

Det næste du skal finde ud af er, om du har binding i dit abonnement. Er du bundet til en bestemt dato, bør du først skifte fra denne dato. Ellers skal du betale for 2 abonnementer. Du vil kunne aftale med dit nye mobilselskab, at dit nye abonnement træder i kraft, når dit andet udløbet. Så vil dit nye selskab sørge for at få overflyttet dit nummer. Ud over binding skal du også være opmærksom på, om der er nogen opsigelse i dit abonnement. De fleste selskaber opererer med en opsigelsesperiode på 30 dage.

Når du skal have nyt sim kort

Dine kontakter vil som regel være gemt på dit sim-kort, og derfor skal du først gemme dem på din telefon, hvis du skal have dem med over. Tager du dem ikke med over, vil det blive noget af et arbejde at få dem installeret igen.

Så let er det at skifte mobilselskab

Det er som nævnt nemt at skifte mobilselskab. Når du har fundet ud af, om du har binding, opsigelse med videre, skal du blot bestille hos dit nye selskab. Du ville kunne vælge, hvornår dit abonnement skal træde i kraft. De vil sørge for nummeroverflytning, og når datoen for skiftet nærmer sig, vil du høre yderligere. Dit nye selskab vil sørge for overflytningen fra det gamle, og du skal altså ikke forholde dig til specielt meget. Du vil få et nyt sim-kort tilsendt med posten, som du skal sætte i. Det er det eneste, du skal foretage dig ud over at bestille dit nye mobilabonnement. Nemt ikke?

Der er rigtig mange mobilselskaber i Danmark, og derfor bør du altid sammenligne priser, vilkår med mere fra de forskellige selskaber. Tit kan der være penge at spare ved at undersøge markedet grundigt. Vi anbefaler, at du også altid tjekker kundeanmeldelser for selskabet. Særligt hvis det er et nyt selskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *