Warning: Creating default object from empty value in /var/www/guide-nettet.dk/public_html/wp-content/plugins/wplike2get/wpLike2Get.php on line 119
Hvordan koger man ris? Sådan koger du perfekte ris!

Hvordan koger man ris? Sådan koger du perfekte ris!


Det er forskelligt, hvordan ris skal koges. Det afhænger af hvilken sort der er tale om. Både kogetiden er forskellig, samt forholdet mellem ris og væske. Derfor bør du altid nogenlunde følge brugsanvisningen på pakken. I denne artikel giver vi en god gennemgang af, hvordan du koger ris – både forarbejdet og selv kogningen.

Sådan koger du ris

  • Skyld risene: Start med at skyld risene. Det gøres for at fjerne urenheder og fjerne løs stivelse.
  • Hæld i gryde: Hvis risene er langkornet skal der for hver kop ris tilsættes 1,5 x så meget vand i en gryde. Dvs. hvis du har 1 kop ris, skal der tilsætess 1½ kop vand. Se længere nede, hvor meget vand der skal tilføres i forhold til ristypen. Når risene og vandet er i en gryde, kan du efter ønske tilsætte salt, smør eller olie.
  • Kog. Bring risen i kog. Den skal ikke være tildækket og varmen skal være medium.
  • Skru ned for varmen: Når risen koger skruer du varmen ned til en medium lav temperatur. Herefter sætter du låg på gryden og vipper den (så der er en lille åbning), så dampen kan komme ud.
  • Lad risen simre: Når risen har kogt i nogen minutter så se efter huller og “kratere”, dvs. risene ikke ligger helt fladt. Hvis der er et dette kan du lægge låget fuldt på og skrue temperaturen ned til lav. Lad så risene stå og simre i yderligere 15 minutter. Det er vigtigt du lader risene simre, så risene kan absorbere vandet og fordele det rundt mellem risene.

Hvor meget ris får du?

Typisk er forholdet mellem rå ris og kogte ris på 1:1½. Det vil sige, når du afmåler 1 kop ris, bliver det til 1½ kopper, når det er kogt. Du skal huske på at vægten heller ikke er den samme, da risene absorberer rigtig meget vand.

Mængde vand

Mængden af vand afhænger af hvilken rissort der er tale om. Her er nogen nogenlunde vandmængde mål du kan gå ud fra:

  • Hvide langkornet ris: 1½ – 1,3/4 kopper vand pr. kop ris.
  • Hvide middellange ris: 1½ kop vand pr. kop ris.
  • Hvide korte ris: 1½ kopper pr. kop ris.
  • Brune lange ris: 2,1/4 kopper vand pr. kop ris
  • Parboiled ris: 2 kopper pr. kop

Husk på at jo mere vand du bruger jo blødere bliver risene og er generelt godt til mad. Mindre vand giver fastere ris, som typisk er godt til salater.

Et vigtigt element når du koger din ris er din gryde. Det er en god ide, altid at anvende en tykbundet gryde, da risene så ikke vil sætte sig i bunden.

Riskogere

Hvis du tilbereder en masse ris kan det være en god ide at købe en riskoger, da det vil lette et stort arbejde i længden. Riskogere kan fås for mellem 200 – 1500 kr. Ved en riskoger står du dog igen overfor den situation, at du selv skal bestemme, hvor stor en mængde vand, der skal anvendes.

Forskellen på ris

Brune eller hvide ris?
Når den råris bliver poleret fremkommer der hvid ris. Dette fører dog til en drastisk reducering af risens tiamin-indhold (B1-vitamin), hvilket er en meget vigtig del af kosten. Brune ris er desuden væsentlig rigere på kostfibre end hvide.

Korte eller lange ris?
Langkornede ris såsom basmati og jasmin er over 3 gange så lange som de er brede. Under kogningen er de lette og luftige.

Mediumkornede ris, såsom arborio og javonica er 2-3 gange så lange som bredden. De bliver under kogningen blødere end langkornede og klistre generelt mere.

Kortkornede ris, såsom røde ris er mindre end 2 gange så lange som bredde. De bliver bløde og grødede ved kogning.

Mediumkornede og kortkornede ris anbefales til risotto og lignende retter.

Forskellige rissorter og typer

Aromatiske ris
Aromatiske ris er sorter såsom basmati, Thai jasmin, texmati, vild pecan. De er aromatiske og har en god duft.

Sorte ris
Sorte ris er lange og med et sort klid lag. Under kliddet finder man en hvid kerne. Sorte ris omfatter sorter såsom balinesiske ris, kinesisk og Thai- black ris.

Minutris
Minutris tager som navnet antyder meget kort tid at lave. Risene er blevet forkort og dehydreret, hvilket nedsætter forberedelsestiden.

Italienske ris
Italienske ris omfatter sorter såsom Arborio, Carnaroli, Vialone og Nano. De er medium- eller kortkornede og bruges i retter såsom risotto.

Parboiled ris
Parboiled ris er blevet dampbehandlet under tryk, så kliddets næring opløses og bliver i stedet optaget i kernen. Dette får kogetiden nedsat, men samtidig har Parboiled ris højere indhold af næringsstoffer end hvide ris. Dog kan er konsistensen rimelig fast og dermed kan parboiled ris ikke optage sovs og sauce ligeså godt, som mere traditionel ris.

Røde ris
Røde ris omfatter sorter såsom Bhunanesiske og Himalaya. De har et rødt klidlag, fremfor det normale lysebrune.

Råris
Råris er stadig i celluloseskallen. Risen kan ikke koges med det samme, da skallen først skal fjernes, da denne ikke er optagelig for mennesker. Råris er næringsrige og indeholder en stor mængde kalium.

Spanske ris
Spanske ris er Valencia-ris, som bl.a. bruges til den yderst populære Spanske ret paella. Hvis man ikke har Valencia sorten, kan højtkornet ris også anvendes som alternativ.

Leave a reply